Ål i wok – med grøntsager i asiatisk stil og mild karry

4 portioner

Ål i wokIngredienser

600 g. små stege ål
1 gulerod
1 squash
150 g. svampe (f.eks. shiitake)
100 g. sukkerærter
2 forårsløg
8 stk. hvidløgsgræs eller purløg
100 g. bønne – eller lucernespirer
1 rødløg
1 spsk. soya
4 spsk mel
5 g. wasabi (peberrodspasta)
½ dl olivenolie
2 spsk sesamolie
5 g. sesamfrø

Sauce 
½ l hønsefond (bouillon)
1 fed hvidløg
1 chalotteløg
1 spsk tandoorikarry
Maizena
2 spsk piskefløde

Rens ålene godt og skær dem i mindre stykker. Vend dem i mel og steg dem i olivenolie (olien kasseres). Bind ålene i bundter med et stykke hvidløgsgræs og hold dem varme. Skær grøntsagerne i mindre stykker og lad sesamolien blive rygende varm i wok’en. Sving grøntsagerne hurtigt, så de steger uden at tage farve. Først løg og svampe, dernæst gulerod, squash og sesamfrø, så forårsløg og sukkerærter og til sidst spirene. Lige før servering tilsættes soyaen. Smag til med wasabien. Meget lidt ad gangen, da den er temmelig stærk. Sauce (laves mens ålene steger): Kog hønsfonden i en kasserolle med knust hvidløg og det fintsnittede chalotteløg til fonden er reduceret til 4 dl. Tilsæt tandoorikarry og jævn med Marizena til en tynd sauce. Kog godt igennem og tilsæt den let piskende fløde.

 

Velbekomme!

Print Friendly, PDF & Email

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV