Grillstegte jomfruhummere

2-4 personer

Ingredienser:

8-10 stk. jomfruhummere
3 spsk. olivenolie
evt. 1 fed hvidløg (knust)
Persille
Salt og peber

 

Stegetid:

8 min.

 

 

 

Creme:

1 dl cremefraiche (18% eller 38%)
1 tsk. dijonsennep
Persille (eller dild)
Salt og peber
Tilbehør: brød og salat

 

Sådan gør du:

Flæk jomfruhummerne fra hoved til hale med en skarp kniv – uden at skære helt igennem.
Åbn dem og fjern mave og tarm.
Knæk kløerne let med en kødhammer el. lign.
Rør olie sammen med knust hvidløg, hakket persille, salt og peber og dryp det over de åbne jomfruhummere.
Rør cremefraiche sammen med sennep og finthakket persille eller dild. Smag til med salt og peber.
Hvis du bruger 38% cremefraiche, kan den piskes luftig med en håndmikser.
Steg hummerne 2-4 min. på hver side på en varm grill eller under grillen i ovnen i ca. 8 min.
Servér med brød, creme og en grøn salat.

Velbekomme!

 

Kilde: Hjemmet

 

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV