Stegt rødspætte med sauce af champignon

4 portioner

Stegt rødspætte med sauce af champignonIngredienser

500 g rødspættefileter
500 g champignon
2-3 spsk rapsolie
2½  spsk majsstivelse
5 dl letmælk
1 bouillonterning
1 dl rugmel
kryddersalt til fisk

 


Fremgangsmåde

Rens champignonerne, og skær dem i skiver. Varm 1 spsk olie op i en gryde, og brun champignonerne i olien. Opløs majsstivelsen i mælken, og hæld blandingen sammen med champignonerne. Tilsæt bouillonterningen, og kog op under omrøring. Lad saucen småkoge i 5 minutter. Smag saucen til med salt og peber.Kom rugmelet på en tallerken. Varm 1 spsk olie op på en stor pande. Fold rødspættefileterne sammen på midten, vend dem i rugmel, og steg dem med det samme på panden. Steg fileterne 2-3 minutter på hver side, og dryp evt. med ekstra olie, når du vender dem. Krydr fiskene med kryddersalt fra Læsø.

 

Tilbehør
kogte kartofler, dampede grøntsager eller en skål salat

Servér rødspætterne med champignonsauce, kogte kartofler og dampede grøntsager eller salat.

Velbekomme!


Kilde: 2gangeomugen

Print Friendly, PDF & Email

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV